Farum fandt formlen FFB’ U17 Øst1 mandskab mistede søndag status som rækkens eneste ubesejrede…

Farum fandt formlen

FFB’ U17 Øst1 mandskab mistede søndag status som rækkens eneste ubesejrede mandskab, da holdet måtte inkassere et 0-2 nederlag ude mod Farum.

På en forfærdelig langhåret og knoldet bane, som ikke er en superligaklub værdig, havde Farum læst på lektien og stillede sig ukarakteristisk langt tilbage, så Frederikssund holdet fik svært ved at udnytte sine styrker i omstillingsspillet.

Det betød et massivt FFB overtag i boldbesiddelse, som desværre ikke udmøntede sig i scoringer på trods af 5-6 kæmpe chancer til FFB mandskabet.

I stedet udnyttede Farum holdet en dybdebold og efterfølgende passivitet i Frederikssund forsvaret til at bringe sig foran inden pausen.

Efter pausen fik FFB endnu mere boldovertag, men et par store chancer blev brændt og til sidst tilsmilede heldet og den elendige bane Farum mandskabet, da et ellers ufarligt fladt skud ramte en knold og fuldstændig snød Frederik Folkvardsen.

FFB holdet skal næste søndag søge oprejsning, når topholdet Glostrup gæster Kalvøen.