Træningstider

Træning i en Coronatid

At Træne med corona omkring os betyder at vi skal træne på en anderledes måde.

Inden træning er det vigtigt at du tilmelder dig til den enkelte træning hos den enkelte træner. Vi må nu være op til 50 pr. gruppe, hvilket gør at alle kan være med, husk stadig  at tilmelde jer.

Der er nu adgang for forældre på træningsanlæggene dog må den enkelte årgang/gruppe stadig ikke komme over 50 personer.

Omklædningsrum og toiletter er nu åbne og kan bruges, de rengøres løbende.Alle som skal til træning  medbringer selv drikkedunk. Det er ikke tilladt at tisse ved banerne i hækken eller lignende pga. risiko for smittespredning.

Der er nu også åbent i klubhuset hvor det er tilladt at samles efter træning på afstand og max 50 personer.

Det er kun trænerne som har adgang til boldrum m.m. og til træningen må der kun bruges de remedier som er godkendt af myndighederne, trænerne opdateres med dette løbende. Trænere samler remedier sammen og skal også sørge for at de afvaskes fra gang til gang.

Under træningen vil der være sprit og sprit-wipes hos trænerne samt vand og sæbe ved klubhusene.

Det er vigtigt at vi alle følger disse retningslinjer fra myndighederne så vi kan fortsætte med at træne.

Træningskampe:

Det er nu også tilladt at spille kampe og her må vi være op til 500, dog gælder at der er tale om 500 samlet på hele træningsanlægget og ikke pr. kamp. For tilskuere er gældende at man skal sidde ned, så medbring en stol.

FFB’s Bestyrrelse.